Baggrund Kortlægningen Resultater Kortlagte dale Download Links

English Version

 

 
  Begravede dale i Danmark
  Fælles træk
  Analyse af orienteringer
  Dannelsesmodel
  Praktisk anvendelse
  Sammenfatning/konklusion
 
Analyse af orienteringer

Fra kortlægningsprojektets start har det været tydeligt, at de begravede dale har haft foretrukne orienteringer i forskellige dele af landet, og at de tendenser, som kunne ses i starten af projektet blev forstærket efterhånden som nye data kom til. Indenfor de enkelte lokaliteter, har der typisk kunnet ses to – og i enkelte tilfælde flere – dominerende dalorienteringer. Nærtliggende lokaliteter kunne vise samme tendenser, men ofte har der kunnet ses store forskelle i de foretrukne dalorien-teringer lokaliteterne i mellem.

Analyser af dalorienteringerne har været et fast tema i kortlægningen. Mønstrene i dalenes foretrukne orienteringer kan have forskellige årsager, men undersøgelserne tyder på, at der er tale om en kompleks dannelseshistorie, hvor forskellige faktorer har været i spil, og hvor udfaldet i høj grad har været dikteret af, hvor – rent geografisk – daldannelsen skete, og på hvilket tidspunkt.

I de tidligere rapporter (Download) er dalenes dannelseshistorie diskuteret – herunder de faktorer, som sandsynligvis har været afgørende for det billede af dalerosioner, som vi ser i dag. Et grundigt kendskab til de begravede dales foretrukne orienteringer er afgørende for at kunne for-udsige forekomsten af dale i nye kortlægningsområder, men bestemt ligeså afgørende for forståelsen af dalenes dannelse.

Datagrundlaget for analyserne af dalenes orienteringer er de kortlagte dales centerlinjer (se figur til højre). For alle centerlinjer er der foretaget en beregning af længde og vinkel regnet fra nord. For at analysere de forskellige foretrukne orienteringer af dalene er der sket en opdeling af Danmark i 14 delområder (se figur til højre).

Inddelingen er dels ren geografisk, dels baseret på topografi og geolo-gi. Eksempelvis udgør Hovedopholdslinjen grænsen mellem områderne i det midt- og sønderjyske, mens Fyn og Lolland-Falster er rene geografiske opdelinger. Der er gennem kortlægningens forløb eksperimenteret med flere forskellige områdeinddelinger baseret på forskellige geografiske, topografiske eller geologiske faktorer, men de valgte delområder har vist sig bedst at afspejle forskellene i de foretrukne orienteringer.

Der er flere steder kortlagt forskellige generationer af begravede dale med hver deres foretrukne orienteringer, og indenfor de enkelte dale ses der ofte tegn på gentagne erosioner, der vidner om genbrug af eksisterende dalstrøg. Generationerne kan kun sjældent skelnes fra hinanden, når de er skabt af gletschere fra samme retning, fordi smeltevandet typisk vil søge at genbruge eksisterende dalstrukturer. At smeltevand under isoverskridelser fra forskellige istider har genbrugt den samme daltracé kan tydeligt ses på lokaliteter, hvor der forekommer interglacialt fyld i begravede dale med beliggenhed under nutidige tunneldale.

Sammenfattende kan det siges, at der i hovedparten af delområderne ses 1-2 ganske markante foretrukne orienteringer af de begravede dale og i et par områder tre eller måske flere foretrukne orienteringer. På tværs af flere delområder ses ofte helt eller delvist sammenfald mellem de foretrukne orienteringer, men det er tydeligt, at der på tværs af delområderne stedvist er tale om endog meget store forskelle i orienteringerne. Overordnet er det tydeligt, at det ikke er tilfældigheder, der styrer hvor dannelsen af de begravede dale sker, og hvilken orientering de får. Beliggenheden af de begravede dale er et resultat af et kompliceret samspil mellem gletschernes dynamik, topografien, underlagets lithologi og de undergrundstektoniske rammer. Selve erosionen og udformningen af dalene er derimod primært sket subglacialt under istidernes gletschere.

Foruden en analyse af dalorienteringerne er der lavet tilsvarende analyser af de topografiske dales orienteringer og orienteringerne af de dybe forkastninger i Danmarks undergrund. En nærmere gennemgang og diskussion af variationerne i orienteringerne og kan findes i den seneste rapport (Rapport 2015).

 

 

Daleorienteringer

Analyse af de kortlagte begravede dales orienteringer