Baggrund Kortlægningen Resultater Kortlagte dale Download Links

English Version

 

 
  Begravede dale i Danmark
  Fælles træk
  Analyse af orienteringer
  Dannelsesmodel
  Praktisk anvendelse
  Sammenfatning/konklusion
 
Anvendelse af kortlægningens resultater i praksis

Anvendelse af viden opnået i forbindelse med kortlægningen af de begravede dale kan ske på forskellig vis:

De kortlagte dale kan naturligvis give input i forbindelse med opstilling af geologiske/hydrogeologiske modeller indenfor de kortlagte områder, og viden om dalenes dannelse og forekomstmønstre kan hjælpe med til at gøre de geologiske tolkninger mere nuancerede. Herudover kommer de mere indirekte anvendelser af kortlægningsresultaterne; eksempelvis anvendelse af terrænanalyse til udpegning af mulige dalforekomster, ekstra-polationer af kortlagte dale ud i ikke-kortlagte områder osv.

Direkte aflæsning på kort samt interpolation og extrapolation på kortet

De begravede dale, der er blevet kortlagt i dette projekt kan aflæses direkte ud fra signaturerne på kortene, men der skal tages højde for, at der findes mange dale, som endnu ikke er blevet kortlagt. Ud fra de kortlagte begravede dale, kan man interpolere mellem dalsegmenter, og man kan extrapolere de kortlagte dalsegmenter i længderetningerne. På den måde kan der opnås vurderinger af, hvor der sandsynligvis kan findes flere begravede dale i de enkelte områder. Eksempelvis er der i Esbjerg-området foretaget hydrogeologiske vurderinger i forlængelse af de begravede dale i området (lokalitet RIB8).

Anvendelse af analyser af foretrukne orienteringer og analyser af terrænet

Ud fra kendskabet til hvilke generationer og foretrukne orienteringer af begravede dale, der findes i det lokale og regionale område, kan man give et bud på mulige dal-orienteringer i nærtliggende områder. Er der eksempelvis fundet en dyb boring med en tyk kvartær lagserie i et område, hvor dalene har foretrukne orienteringer omkring N-S, vil et godt bud være, at der ligger en N-S orienteret dal ved boringen. Da det har vist sig, at foretrukne orienteringer blandt begravede dale også kan ses blandt de topografiske dale, kan man ved at studere terrænet få en formodning om en retning af en mulig begravet dal. Mange dale er delvist begravede, og ud fra en regional viden om hvilke orienteringer af topografiske dale, der typisk har begravede dale nedenunder, kan sådanne i nogen grad udpeges. Endelig har det vist sig, at der ovenover helt begravede dale kan eksistere aflange terrænformer, så som ”spaltedale”, tunneldale, mindre erosionsdale, skrænter, bakker og rækker af lavninger. Ident-fikation af sådanne terrænformer kan være med til at afsløre begravede dale. Eksempelvis har ”spaltedalene” ved lokalitet AAR31 Hvorslev peget på tilstedeværelsen af begravede dale.

Brug af viden om dalenes interne strukturelle opbygning

Når der udarbejdes geologiske modeller i områder med begravede dale, er det gavnligt at vide, hvordan de dale der arbejdes med typisk er opbygget. Spørgsmål, der er relevante at kunne besvare kan f.eks. være: Er dalenes indre opbygget af kanalstrukturer, således at grundvandets strømningsmønster kan forventes at følge en smal korridor på langs i dalen? Er der glacialtektoniske forstyrrelser i dalene, og hvordan forekommer de? Kan bunden af dalen forventes at have dybe huller og tærskler, har dalen stejle sider, og hvor dyb kan den forventes at være? Kan dalen have relation til en svaghedszone i undergrunden med deraf følgende risiko for saltvandsindtrængning i de dybere dele?

Brug af viden om dalenes litologiske opbygning

Ligeledes kan det være en hjælp at kende noget til de typiske litologiske forhold vedrørende de begravede dales fyld når geologiske modeller udarbejdes. Spørgsmål, der er relevante at besvare kan f.eks. være: I hvilke daltyper og dalgenerationer og i hvilke områder kan man forvente, at begravede dale indeholder sand og grus i bunden, og hvornår indeholder de ler? Hvor og hvornår kan man forvente, at de begravede dale indeholder sand og grus fra top til bund og samtidigt gennemskærer beskyttende lerlag? Hvornår findes der omlejrede tertiære sedimenter i dalene som let kan forveksles med dalbunden, og som så kan betyde, at en boring bliver stoppet før den når eventuelle grundvandsmagasiner på større dybder i dalen?

Brug af viden om dalgenerationernes aldre

I de fleste af de kortlagte områder i Jylland og på Fyn findes der flere generationer af begravede dale, som krydser hinanden. Kendskabet til aldersrelationerne mellem disse dalgenerationer kan medføre, at det er muligt at forudsige, hvilken dalgenerations fyldaflejringer der gennemskærer og har borteroderet andre dales fyldaflejringer. Dette har f.eks. betydning når grundvandets strømningsmønstre vurderes, da yngre, krydsende begravede dale kan virke som strømningsbarrierer i ældre dale. Endvidere fortæller en dals alder også noget om, hvor højt i lagserien dens flanker skal findes, og dermed op til hvilket niveau den har en ”forstyrrende virkning”.